BUDGET
Skab overblik ● Skab ro ● Sæt en økonomisk kurs
Budget til små og mellemstore virksomheder
Har du lagt et budget? Hvis du er mindre erhvervsdrivende tænker du måske, at det ikke er relevant. Men som engageret økonomimand kan jeg ikke anbefale nok at lave et budget – uanset virksomhedens størrelse og branche. Et budget er en oversigt over din virksomheds forventede indtægter og udgifter, typisk for 12 måneder. Det er i høj grad relevant til mindre virksomheder og enkeltmandsvirksomheder, fordi det giver et realistisk overblik over, hvad du har til rådighed og er også med til at sætte en økonomisk kurs for det næste år.
Kig ind i fremtiden
Budgettet er en prognose eller en slags krystalkugle. Her kan du nærmest se ind i fremtiden og få svar på, om dine drømme og ønsker for virksomheden kan gå i opfyldelse. Vi kan løbende sikre, at du holder den rette kurs. Det gør vi ved at følge op på budgettet med en rapportering.
Budgettet starter med et budgetmøde
Udarbejdelsen af et budget tager udgangspunkt i et budgetmøde. Det varer typisk en time eller to alt efter din virksomheds størrelse. Her gennemgår vi punkt for punkt omsætning og omkostninger for det næste år. Vi tager også dine ønsker og drømme med. Måske drømmer du om at ekspandere eller vækste? Måske vil du gerne investere i maskiner, medarbejdere, nedsat tid, nye lokaler eller et godt it-system?
Efter mødet udarbejder jeg et budgetudkast og vurderer, om budgettet med de indarbejdede ønsker er realistisk eller ej. Hvis det virker urealistisk, kan vi justere på nogle af omkostningerne og fx finde billigere løsninger og driftsomkostninger. Det hjælper jeg dig meget gerne med.
Kursen er sat
Når der ligger et fornuftigt budget, har vi sat en god kurs. Vi kan holde fokus og retning med jævnlig opfølgning eller rapportering. For i den virkelige verden sker der som regel uforudsete ting – positive som negative. Der kan komme konjunkturændringer, kriser, krige, Brexit, ændringer i lovgivning eller nye afgifter, som kan påvirke virksomhedens indtægter og udgifter. Hvis og når det sker, justerer vi budgettet. – Så du kan navigere tilbage og komme sikkert videre.
Vidste du:
Uforudsete udgifter og likviditetsproblemer er en af de hyppigste årsager til konkurs. Et drifts- og likviditetsbudget vil i høj grad være med til at hjælpe dig med at undgå den trælse situation.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.